riesonne.dk

Det enkle liv - en blog om stort og småt

Tag: Tænder

Tilbage på arbejde- og på siden her!

I morgen skal jeg tilbage på arbejde. Jeg har været væk i 11 måneder i alt, 9 af dem sammen med Lillefisen.

Det er sgu lidt mærkeligt at skulle starte op igen. Inden jeg gik på barsel, talte jeg med min (dengang) teamchef om, hvad fremtiden skulle bringe for mig. Vi talte også om, at jeg egentlig havde mest lyst til et mere administrativt arbejde. Jeg følte, at det var ved at være tid til at prøve noget nyt, og så ville et administrativt arbejde med flextid og beliggenhed tættere på bopælen være fedt, når nu de var kommet baby til. Jeg har det nemlig ikke godt med, at hun skal være i vuggestue flere timer, end jeg skal være på arbejde. Sådan havde jeg det også allerede, inden hun blev født. Nå, men teamchefen kunne egentlig godt forstå mig mht jobbet, og hun sagde, at hvis et jobskifte var det, jeg var interesseret i, når tiden nærmede sig for opstart, skulle jeg bare sige til. Så ville hun høre med sit netværk, om der kunne være noget til mig (et andet sted i kommunen). Det var så fedt at få den opbakning. Alle teamcheferne i min afdeling er siden da blevet fyret og erstattet med to fra Borgerservice, idet man har lavet en omorganisering. Dvs jeg kommer ikke tilbage til det samme Kontaktcenter, som jeg forlod. Da jeg ikke har fundet et andet (mere) interessant job, er jeg faktisk lidt glad for, at der er sket så meget på jobbet, mens jeg har været væk. Kulturen derinde er blevet ændret en del, kan jeg forstå på kollegerne. Der er også kommet job swap med Borgerservice fronten, så man har mulighed for endnu mere variation i hverdagen. Jeg er derfor fortrøstningsfuld i forhold til at komme tilbage. Jeg er dog stadig ked af, at jeg ikke kan hente Caroline tidligere, og at jeg ikke har flextid.

Som den flittige læser, du er, har du måske bemærket, at dette er mit første opslag siden oktober sidste år. Jeg har bare ikke været motiveret for at skrive, og al min tid er gået med at tage mig af Caroline (og at spise og sove). Nu er jeg dog tilbage, og jeg skal selvfølgelig nok skrive lidt om de forgangne måneder. Jeg har vist også på et tidspunkt lovet at skrive en anmeldelse af vores Trille barnevogn. Det skal jeg også snart få gjort.

Først får du dog lige et nyere billede af Lille C. Hun er blevet så stor og kan så mange ting, at det er ved at være svært at følge med. Hun kan bl.a. kravle, rejse sig op ad ting (og sætte sig ned igen) samt drikke af tudkop, sugerør, vandflaske og drikkedunk. Og så har hun fået seks tænder. For lidt over en måned siden målte hun 78 cm og vejede 10,5 kg. Hun er en glad lille fis med temperament og personlighed, og hun elsker at fjolle. Det har hun fra både sin mor og far. Hun er pt 9,5 måneder. Hun skal starte i vuggestuen Skibet i Rødovre d. 1. marts, og det er Frank, der sørger for indkøring, da han har barsel nu.

En helt ny verden for en lille baby

Som du nok har lagt mærke til, er der gået noget tid, siden jeg sidst lagde et indlæg på. Det er, fordi jeg bruger tiden sammen med min lille datter. Jeg er travlt optaget af at lege, skifte ble, vugge, kysse, grine og i ny og næ også at græde. Jeg er totalt hormonella, så hvis jeg er meget træt, kan jeg ved vuggetid godt komme til at græde. Nogle gange pga følelsen af utilstrækkelighed, når hun ikke vil sove, og andre gange pga den uendelige kærlighed jeg føler for hende. Jeg vil gøre alt for min datter.

Caroline har skiftet sin verden i livmoderen ud med vores, og det er en helt ny verden for hende. Hun er nu næsten 15 uger og kan allerede en masse, som jeg også fortalte i et tidligere indlæg. Hun er en meget glad lille pige det meste af tiden, og et smil smelter straks vores hjerter. De seneste par dage har hun været forkølet og ekstra pylret, men alligevel har det været i disse dage, vi har hørt hendes første rigtige grin. Jeg prøvede at underholde hende lidt med bjergbestigning på mig, for det elsker hun. Alt, hvor man kan komme frem og følge med i flere ting, er et plus i hendes bog. Nå, men jeg lå der på sengen med hende stående på maven, og vi fjollede rundt. Hun havde de største og dejligste smil fremme, og pludselig var det der, det første rigtige grin. Det var helt fantastisk. Nu jagter jeg det (og hendes sjove lange pludrelyde) dagligt.  Det kan redde en hel dag. Selv hvis hun kun har fået 10 timers søvn på en hel dag, og jeg bare er røvtræt, fordi jeg har vugget og vugget på gymnastikbolden. Så kan smil og grin gøre mig blød i knæene. Hun kan jo ikke gøre for, at hun ikke kan falde i søvn, eller at hun ikke kan sove så længe om dagen. Det er, fordi hendes hjerne skal arbejde så meget og gennemarbejde alle de indtryk, hun får i løbet af dagen. Og lad mig sige det sådan, at selvom vi opholder os hjemme det meste af tiden, så oplever og lærer hun rigtig meget. Hun vil simpelthen følge med i alt. Vi kan prøve at skærme hende så meget som muligt, men det hjælper kun meget lidt. Vi må bare acceptere, at vi har en lille tonserbaby, som skal se det hele!

For nylig fik hun sin 3 måneders vaccination, og hun klarede det så flot. Man kunne efterfølgende slet ikke mærke på hende, at der var sket noget. Ingen feber eller noget.  Der var kun to røde mærker på de små, fede lår.

På søndag skal hun så døbes. Vi har købt en fin kjole på Oliprik.dk. Det er med kyse, og så har vi også købt nogle små sko til. Vi prøvede kjolen på hende i går, og hun var bare så nuttet. Hun så meget uskyldig og fin ud, og det er små babyer jo også. Med kjolen på blev det dog mere tydeligt. Forhåbentlig er hendes forkølelse helt væk, når det bliver søndag. Den er efter to dage lidt på retur. Vi har også givet den maks gas med saltvanddråber og næsesuger, og hovedenden på liften er blevet løftet for at lette vejrtrækningen. Det er lige før, hun kan se ud over sengeranden i tremmesengen, så højt som hun ligger. Det hjælper dog, og har indtil vider sørget for, at vi kun har haft en enkelt rigtig skidt nat at komme igennem.

Jeg har forresten været til zoneterapeut med Caroline to gange. Det har  hjulpet til, at hun nemmere kommer af med sin lort. Nu kommer det i flere mindre omgange lidt ligesom i starten af hendes liv, og ikke i én stor omgang som så ryger igennem tøjet. Jeg er også selv begyndt at nulre hendes fødder og ben, da det også hjælper. Zoneterapeuten har vist mig et par punkter, og så har jeg også lært lidt fra en videoguide lavet af Katrine Birk.

En sidste ting, jeg vil fortælle i denne omgang, er, at Caroline elsker af sidde op og samtidig gumle på en af vores fingre. Hun er samtidig begyndt at savle helt vildt, og jeg synes, jeg kan ane noget under gummerne i formunden, men måske er det indbildning. Hun kan dog gumle ret hårdt, når hun vil, men hun får lov, for det ser så sødt ud, og hun gider ikke rigtig bidering. Det smager bare ikke af det samme, ser hun ud til at tænke.

Caroline elsker at gumle på vores fingre.

Caroline elsker at gumle på vores fingre.

© 2017 riesonne.dk

Tema af Anders NorenOp ↑