I går var vi til misdannelsesscanning. Det var en helt særlig oplevelse. Vi fik at vide, at vi venter os en lille pige. Dvs. jeg fik ret? Alt så ellers i øvrigt godt ud. Vi fik set hende bevæge sig en masse derinde i maven, mens jordemoderen arbejdede med scanneren for at tjekke hende godt igennem. Vi kunne se hjertekamre, nyrer, rygsøjle, ribben, kæbe, næse, læber, arme, ben og meget mere. Det var ret fedt.

Jeg troede jo forresten, at jeg var 20+0 i går, men jordemoderen sagde, at det er baby, der bestemmer, og da jeg er sat til at føde 19. maj, var jeg altså 20+4 i stedet. Igen forstod jeg ikke helt logikken i det med beregningen af dage og uger, men nu er jeg da det klogere.

Lillefisen er i øvrigt begyndt at blive endnu mere livlig, end hun allerede var.  Hun sparker eller slår nu nogle gange, så man kan mærke det, hvis man holder hånden på maven. Det er kun sket et par gange, men nu varer det sikkert ikke så længe, før Frank også kan mærke hende.