riesonne.dk

Det enkle liv - en blog om stort og småt

Tag: Peberfrugt

Mit gartneri er lidt mindre i år

I år har jeg jo lovet Frank at styre mig lidt mht. planter, så mit gartneri i stuen er lidt mindre end sidste år. Nu hvor Nips også snart kommer til verden, er det heller ikke smart at have alt for mange planter at holde styr på. Vi får sikkert rigeligt at se til med hende. Nå, anyways. Flere af planterne ser ud til at vokse fint. Af en eller anden årsag er der dog flere af frøene, som slet ikke har gidet spire. Flere af dem var endda nyindkøbte. Det har ellers ikke været et problem de seneste to år, men måske er det et tegn fra Gud om, at jeg skal huske at styre mig med antallet af planter. Jeg synes dog, at det er rart at have et par ekstra planter, just in case at den første dør, når jeg sætter den ud. Man ved jo aldrig, hvordan de små planter reagerer på vejret, når de kommer ud under åben himmel.

Det lille gartneri i stuen

Små tomatplanter og andet godt

Forkultivering i det tidlige forår

I fredags syntes jeg, at det var blevet tid til at forkultivere lidt planter. Jeg såede derfor chili, peberfrugt og enkelte frø af to slags tomater. Disse skal stå i vægdrivhuset, som jeg snart får. Agurk skal jeg også have, men den venter jeg lidt med til senere på måneden, hvor jeg også skal så flere tomater. Jeg valgte også at så flere kruspersille, for det bruger vi meget af. Sidst men ikke mindst så prøver jeg i år at forkultivere en enkelt type salat, nemlig Lollo Rossa. Jeg kommer også til at så den direkte udenfor senere på måneden/starten af april, men i følge indpakningen kan man sagtens så den inde fra marts måned, så det skulle jeg da prøve. Salaten spirede så allerede efter tre dage. Det må være rekord! Jeg har i hvert fald aldrig prøvet det før. Nu må vi se, om de små planter kan holde til det- måske får de det for varmt herinde i stuevinduet.

Forkultivering 2016

Sidste år gravede jeg mine georgine knolde op i håb om, at de ville overleve ude  i garagen. Det gjorde de desværre ikke, så jeg har købt nogle nye knolde. De kom med posten fra Blomsterverden.dk i går. Jeg har valgt tre forskellige slags, nemlig Firepot, Lakeland Autumn og Life Style. Alle sammen georginer med fuld kraft på farverne. Jeg glæder mig simpelthen så meget til, at jeg om en måned eller to skal plante dem ud. De bliver helt sikkert super flotte.

Georgine knolde i poser

Så er de hjemmedyrkede peberfrugter modne

Nu er de første hjemmedyrkede peberfrugter modne. Det blev de faktisk for nogle dage siden, men jeg har haft så travlt med bryllupsforberedelserne på det sidste, at jeg ikke rigtig har fået skrevet om de røde frugter.

Det er nogle lækre, små peberfrugter, som smager af mere end de peberfrugter, som man køber i butikkerne. Jeg kan tydeligt se, hvor peberfrugt-planterne har det bedst. Det har de indenfor, hvor der er varmt og trygt- væk fra vind og uvejr. Peberfrugterne udenfor er endnu ikke modne. Det er de nok først, når vi engang er tilbage fra vores bryllupsrejse.

Modne peberfrugter

Peberfrugt og chili er kommet udenfor døren

Mine peberfrugter og chilier er blevet sat udenfor døren. Altså for at blive afhærdet, så de kan komme ud i haven. De har pt stået udenfor vores hoveddør i læ og delvis skygge i fire dage, og de ser ud til at klare det ok. Én af dem måtte jeg dog stille direkte ud i solen, da der ikke var plads til den på læ-stedet ved døren. Det var den ikke helt tilfreds med, for den blev solbrændt første dag! Forhåbentlig kommer den sig over chokket. De kan jo trods alt klare meget de planter.

Stort set alle planter ser ud som om, de kommer til at give godt, og vi er meget spændte. Bare det at følge med i deres vækst er interessant. Og lad mig sige det sådan: De bliver virkelig nurset, for jeg tror på, at det virker og giver bedre og større høst. Jeg glæder mig til peberfrugt og chili af egen avl.

Peberfrugt-forside

© 2017 riesonne.dk

Tema af Anders NorenOp ↑