riesonne.dk

Det enkle liv - en blog om stort og småt

Tag: Georgine

Smukke georginer i blomst

Det er endelig blevet den tid, hvor mine georginer (dahlia) blomstrer. De blomstrer alle tre. Sorterne Firepot og Life Style er plantet foran huset, mens Lakeland Autumn er plantet i potter ude på træterrassen i haven. Knoldene fra sidste år overlevede ikke i kassen i garagen, så nye blev tidligere på året købt med hjælp fra manden. Sidste år bestemte jeg næsten alt med blomsterne, men i år har jeg spurgt ham til hans ønsker til farverne på georginerne. Jeg købte igen knolde  på blomsterverden.dk  på Bornholm. De har de flotteste knolde- og så er jeg jo en Bornholmerpige, som gerne støtter de lokale på øen.

Jeg synes selv, at Lakeland Autumn er flottest. Den er som en rund kugle, og hovedet er ret tungt.

Georgine Lakeland Autumn

Her er den farverige Firepot.

Georgine Firepot

Og til sidst den lilla Life Style. Det er meningen, at det gule i midten skal fylde en del mere, men det kommer nok, når blomsterne bliver lidt større.

Georgine Life Style

Forkultivering i det tidlige forår

I fredags syntes jeg, at det var blevet tid til at forkultivere lidt planter. Jeg såede derfor chili, peberfrugt og enkelte frø af to slags tomater. Disse skal stå i vægdrivhuset, som jeg snart får. Agurk skal jeg også have, men den venter jeg lidt med til senere på måneden, hvor jeg også skal så flere tomater. Jeg valgte også at så flere kruspersille, for det bruger vi meget af. Sidst men ikke mindst så prøver jeg i år at forkultivere en enkelt type salat, nemlig Lollo Rossa. Jeg kommer også til at så den direkte udenfor senere på måneden/starten af april, men i følge indpakningen kan man sagtens så den inde fra marts måned, så det skulle jeg da prøve. Salaten spirede så allerede efter tre dage. Det må være rekord! Jeg har i hvert fald aldrig prøvet det før. Nu må vi se, om de små planter kan holde til det- måske får de det for varmt herinde i stuevinduet.

Forkultivering 2016

Sidste år gravede jeg mine georgine knolde op i håb om, at de ville overleve ude  i garagen. Det gjorde de desværre ikke, så jeg har købt nogle nye knolde. De kom med posten fra Blomsterverden.dk i går. Jeg har valgt tre forskellige slags, nemlig Firepot, Lakeland Autumn og Life Style. Alle sammen georginer med fuld kraft på farverne. Jeg glæder mig simpelthen så meget til, at jeg om en måned eller to skal plante dem ud. De bliver helt sikkert super flotte.

Georgine knolde i poser

Endnu en smuk georgine har vist sit ansigt

Da vi kom hjem fra bryllupsrejsen, kunne jeg til min glæde se, at den smukke georgine med navnet Silver Years var begyndt at blomstre. Den har en pudderagtig farve, sådan hvid med lidt lyserøde toner, så hvorfor den hedder Silver Years, ved jeg ikke. Smuk er den dog, og den samt Onesta er dem, jeg ser først, når jeg kommer hjem fra arbejde. De står nemlig lige foran huset. Et skønt syn at komme hjem til.

Georgine - Silver Years

© 2017 riesonne.dk

Tema af Anders NorenOp ↑