Kroppen er nu helt fantastisk. Lige efter Nips’ fødsel var maven mega slasket, men efterveer hjalp livmoderen til at trække sig sammen, og efter få dage var min krop allerede mere normal at se på igen. Maven er stadig lidt slasket. Jeg har da en topmave. Det vil jeg ikke skjule. Men at kroppen kan reparere sig selv sådan, som den nu engang gør efter en fødsel, det er vildt. Ikke bare maven. Det ser faktisk ud som om, at der er lidt mindre fedt på hofterne, end før jeg blev gravid (imagine that!). Og navlen er lidt større. Det er brysterne så sandelig også, for nu er der kommet mælk i, og Nips tager lystigt for sig, så der er godt gang i produktionen. Jeg kan blive helt fascineret af at se, hvordan mælken kan løbe, bare fordi hun nærmer sig, eller jeg begynder at tænke på hende. Nogle gange er det dog lige voldsomt nok. Min mælk har gjort mange bh’er, kjoler og lagner våde, fordi de har løbet så meget, men jeg er efterhånden ved at have mere styr på brysterne nu. Forstil dig lige, at du står og skal skifte en baby, og så begynder begge bryster at løbe, sådan helt ustyrligt. Der er virkelig tale om hormoner dér!

Det er ret underligt at være den store mave foruden. Jeg havde ligesom vænnet mig til den til sidst, og den (Nips) blev nusset og aet hver dag. Jeg kan stadig i ny og næ tage mig selv i at ae maven. Det stopper jeg nok med helt af mig selv, når maven fylder lidt mindre. Det er vist bare ren vane. En god ting ved ikke at være gravid mere er, at jeg nu igen kan se mine lår, mine fødder og mine private parts. Jeg bilder mig faktisk også ind, at mine lår er blevet mindre, men det er sikkert bare, fordi jeg ikke har set dem rigtigt i længere tid.

Jeg havde jo i 3. trimester problemer med tarmsystemet og at få afføring ud. Alt var stoppet med at fungere normalt, fordi Nips fyldte det hele. Nu hvor hun er kommet ud, er der ved at komme gang i sagerne igen, og det er rigtig dejligt. Sådan noget tager dog tid, så jeg prøver at huske mig selv på at være tålmodig og slappe af.

Det virker til, at jeg heler fint for neden. Jeg bristede en del og fik at vide, at jeg nok ville komme til at bløde en del i op til otte uger. Det værste skulle aftage efter en uges tid, og det passer meget godt med, hvad jeg oplevede. I starten var jeg ret øm, men det var til at overskue. Jeg ville i hvert fald ikke tage smertestillende, for hvordan ville jeg så vide, om der var bedring dernede. Jeg er stort set ikke øm pga. bristningens længere, og det er jeg godt tilfreds med.

Jeg kan i øvrigt endnu ikke passe min vielsesring. Det virker som om, leddet er blevet større. Måske har jeg bare stadig lidt væske i kroppen. Jeg synes dog ikke, at det ser sådan ud.

Når man ammer, arbejder kroppen rigtig meget, og man har derfor brug for lidt ekstra kalorier. De første dage efter fødslen spiste jeg ikke særlig meget, men på det tidspunkt var mælkeproduktionen heller ikke kommet i gang. Lige så snart den kom det, kom sulten også. Jeg er nærmest sulten non stop, og det er som om, kroppen helst vil have usunde sager. Det er sgu lidt bøvlet med sådan en trang. Jeg prøver at spise sundt, men der ryger nu lidt chokolade indenbords. Så vidt muligt holder jeg mig til mørk chokolade på 70 %, men jeg falder jævnligt i den mere usunde slags chokolade (eller is for den sags skyld). Det må jeg bare tage med. Jeg kan simpelthen ikke styre det hele tiden. Det er kroppen, der siger, at den vil have mere mad, så den kan arbejde alt det, den skal.

Kroppen 5. dag efter fødslen

Fem dage efter fødslen.

 

Kroppen 10. dag efter fødslen

Ti dage efter fødslen.