riesonne.dk

Det enkle liv - en blog om stort og småt

Kategori: Skønhed

Ny frisure og hårfarve

Man kan ikke komme til bryllup og ligne noget, der er løgn. Jeg var derfor til frisør igår for at få fixet håret. Det var tid til en ny frisure og farve. Det var efterhånden også meget langt og med den vildeste udgroning. Min frisør, Thomas fra Guru Hair, skuffede ikke. Han lagde tre forskellige farver i håret i form af striber, som ikke er så voldsomt farlige i forhold til bundfarve, der jo er i direkte kontakt med hårbunden. Jeg er selv meget tilfreds med farven, og manden derhjemme har også givet sit ok. Han har ellers kun set mig med lyst hår, så han var lidt bange for, at det skulle blive alt for mørkt.

Ny frisure

Den perfekte ventekjole til bryllup er fundet

Jeg skal snart til min dejlige kollega, Vickis, bryllup. Hun og hendes forlovede, Daniel, har valgt at holde et vinterbryllup, og det skal nok blive helt fantastisk. Men hvad skal sådan en rund trunte som mig så have på til brylluppet? Jeg vil gerne have noget enkelt og afdæmpet, men man må alligevel også godt kunne se min fine, gravide mave. Jeg har søgt og søgt på nettet, og nu er kjolen fundet. Det er en rigtig smuk ventekjole, som jeg endda kan vokse lidt i. Jeg har købt den på gravidemaver.dk til 380 kr. Kjolen er en str. M og af mærket Mamalicious.

Ventekjole fra Mamalicious

Paul Mitchell shampoo og balsam er ikke et hit

Jeg har det sidste stykke tid brugt Paul Mitchell shampoo og balsam (conditioner) – nærmere bestemt Color and Protect. De er ikke et hit hos mig. Efter vask og hårtørring føles det som om, der ligger en lidt fedtet hinde på hårene, og håret bliver hurtigt filtret og fedtet. Jeg har sjældent oplevet noget lignende. Jeg vil absolut ikke anbefale disse produkter!

Paul Mitchell color protect shampoo og balsam

Rusk Sensories Pure – det du’r

Jeg har nu i under en uge brugt min ‘nye’ shampoo og balsam, dvs. gengangeren Rusk Sensories Pure, og mit hår elsker det. Jeg kunne mærke forskellen allerede første gang, jeg vaskede håret med det. Det blev straks blødt, duftede godt, og det var ikke mindst nemt at rede ud. Så lækkert. Det mærke kan jeg virkelig anbefale. Specielt fordi det er uden parabener og sulfater.

Jeg plejer at købe Rusk-produkter på nettet. Det er nemt at google sig frem til en ok pris. Denne gang gav jeg 99 kr for shampooen og 99 kr for balsammen hos Hair4all.dk. Samtidig købte jeg også nogle rejseflasker af en anden Rusk variant (Wellness Bedew). De kostede nemlig kun 10 kr stykket på udsalg, så jeg tænkte ‘what the hell’. Så har jeg til, når vi skal på bryllupsrejse.

Rusk Sensories Pure shampoo og balsam (conditioner)

Argan Oil Of Morocco – ikke et hit!

De sidste par uger har jeg prøvet ny shampoo og balsam af. Det kan jeg godt lide at gøre i ny og næ, så håret ikke kører træt i de samme produkter. Denne gang har jeg forsøgt mig med Argan Oil Of Morocco fra Nature World. Det mærke er ikke et hit hos mig. Det er meningen, at håret skal blive blødt og lækkert, og det bliver det da også, men jeg skal lige igennem en vild høstak først. Håret bliver simpelthen så filtret. Så hver gang ryger der en masse hår af -mange flere end normalt. Det gider jeg ikke. Heller ikke selvom prisen er meget lav (produkterne kan købes i butikken Normal for ca. 40 kroner stk.). Jeg bliver nødt til at ofre lidt mere for at få kvalitetsprodukter, som samtidig er uden parabener (og gerne også uden sulfater).

image

© 2017 riesonne.dk

Tema af Anders NorenOp ↑