riesonne.dk

Det enkle liv - en blog om stort og småt

Kategori: Gravid (side 2 af 3)

At mærke mindre liv i den gravide mave

Nips plejer at puffe og møve sig rundt som en gal, så da jeg både lørdag og først på søndagen mærkede hende væsentligt mindre, begyndte jeg at blive lidt bekymret. Jeg havde mærket hende, men slet ikke så meget som normalt. Jeg prøvede at rykke til maven, drikke isvand og synge for hende, men hun reagerede ikke synderligt på det. Det satte i hvert fald ikke gang i den store møven rundt. Jeg ringede derfor til Fødemodtagelsen, og de bad mig komme ind til et tjek.

På hospitalet målte de plukveer og Nips’ hjertelyd over en periode på 20 min., og hver gang jeg kunne mærke hende, skulle jeg trykke på en knap. Hvad hendes inaktivitet havde skyldtes, ved vi stadig ikke, men selvfølgelig kom der helt vildt gang i hende, mens jeg lå der. Jeg trykkede jo nærmest på knappen konstant. Hun ville nok bare ud på eventyr, den lille fis. Tænk, at hun laver ballade allerede inden, hun er kommet ud! Jordemoderen sagde, at de havde registreret rigtig mange plukveer i løbet af de 20 min. Jeg mærker dem ofte ikke, men jeg fik at vide, at jeg skulle prøve at mærke efter, da for mange plukveer kan sætte fødslen i gang for tidligt. I øvrigt har jeg måske blærebetændelse. Jeg lavede en urinprøve på hospitalet, efter jeg havde fortalt, at jeg konstant skal tisse. Hvis alt er i orden, hører jeg intet fra hospitalet, så lad os krydse fingre for det.

Det er nok meget godt, at min barsel starter om få dage. Så er der tid til at slappe mere af og tage tingene i mit eget tempo- og så kan jeg forhåbentlig også snart slippe for min forstoppelse og de medfølgende hæmorider. Jeg ved, at det er noget, mange ikke tør tale om. Det er lidt et tabu, men jeg er sgu ret kold overfor det. Har man ondt i røven, må man sige det. Rigtig mange gravide oplever at få det, og det kan være rart at vide, at man ikke er den eneste, og at det er meget normalt. Jeg havde faktisk også prøvet det inden graviditeten, så jeg vidste, hvad jeg skulle bede lægen om, da det begyndte at blive slemt bagi.

Pizza med laks

Jeg har på Diabetesforeningens hjemmeside kigget efter opskrifter, som vi kunne bruge i hverdagen, nu hvor jeg har fået graviditetsbetinget sukkersyge. Der skal simpelthen mere fisk og grønt ind i kosten. Vi kan rigtig godt lide pizza, men det er næsten altid den samme slags, vi laver, og den plejer ikke at være helt sund. Da jeg faldt over en opskrift på pizza med laks, tænkte jeg, at den måtte vi prøve. Frank var ikke synderligt begejstret ved tanken om laks på pizza. Han kunne dog rigtig godt lide den, da han smagte den, så den er altså værd at prøve.

Opskriften er beregnet til fire personer, og jeg lavede to store i stedet for fire små. Den ene spiste vi til aften. Den anden tog jeg et par stykker fra til frokost på arbejde, og resten kom i fryseren til en dag, hvor vi ikke gider lave aftensmad.

Du finder opskriften på pizza med laks her.

Pizza med laks

Graviditetsbetinget sukkersyge – øv, øv!

I onsdag var jeg på Herlev Hospital og fik lavet en glukosebelastningstest. Svaret på teste  fik jeg i går, og det var ikke godt. Jeg har udviklet graviditetsbetinget sukkersyge. Kun ca, 2-3 % gravide får det, så jeg er én af de uheldige. Først tænkte jeg bare ‘øv!’, men da jeg havde læst lidt om mulige konsekvenser i forhold til Nips, blev jeg rigtig trist og begyndte at græde. Efter at have sundet mig lidt, valgte jeg at se det som en udfordring, jeg nok skal klare. Jeg må bare forsøge at være positiv.

I forbindelse med svaret på testen har hospitalet booket en masse ekstra samtaler og scanninger på hospitalet. Jeg skal bl.a.  til gruppekonsultation med en diætist, så jeg kan få skåret ned for de dårlige ting og op for de gode. Mens jeg sidder og skriver dette, sidder jeg faktisk og gnasker gulerodsstænger i mig i stedet for den frugt, jeg normalt ville have spist. Nips skal som sagt også scannes lidt ekstra, så jordemoderen kan tjekke, at hun ikke vokser for meget. Det er nemlig en af de risici, der er ved graviditetsbetinget sukkersyge.

Jeg kender ikke nogen andre, som har udviklet graviditetsbetinget sukkersyge, så jeg har ikke rigtig andre at spørge til råds end de professionelle. Det er selvfølgelig også fint, men det er altid rart at høre andres erfaringer.

Ferie på Tenerife

Vi er netop kommet hjem fra en 8-dages ferie i Los Gigantes på Tenerife. Det var lige, hvad vi trængte til. Selvom vi da var ude og se lidt forskelligt på øen, fx vulkanen Teide og dyreparken Loro Parque, stod den for det meste blot på afslapning på vores egen kæmpe balkon på hotellet. Ja, Frank var da også ude at dykke en enkelt dag, og vi skulle have været på tur ud at se delfiner og hvaler, men det blæste for meget til, at de ville have gravide mig med, så afslapning var i højsædet. Det var dog også helt ok, for det havde vi begge virkelig behov for. Frank har for tiden en del muskelsmerter, når han bevæger sig for meget, og jeg bliver bare hurtigt træt, så at kunne ligge ned og nyde solens stråler var helt perfekt. Vi havde skønt vejr på ca. 22 grader de fleste dage, men min gravide mave ville kun have lidt sol ad gangen. Jeg fik simpelthen røde prikker, som om Nips i maven sagde ‘Kun lidt ad gangen, mor’. Men det var også ok, for så gik jeg bare ind og satte mig i skyggen og læste i min bog.

Gravid mig på liggestol

Udsigten fra balkonen på vores hotel var så skøn. Hotellet, Royal Sun, ligger øverst på klippevæggen med kig ned over havnen i Los Gigantes på vestkysten. Det kan jeg klart anbefale at prøve. Vi købte halvpension og var også fint tilfredse med maden på hotellet. Normalt ville vi nok have købt morgenmad og så spist ude til frokost og aften, men der er meget bakket terræn på Tenerife, og da vores hotel lå på toppen, ville det være ret hårdt for mig med min gravide mave, hvis vi flere gange dagligt skulle vandre frem og tilbage. Vi gjorde det én dag, og da vi kom hjem til hotellet, var jeg helt færdig og pænt fyldt med væske i kroppen. Ikke særlig rart.

Udsigt fra balkon på Tenerife

Nu har vi lige nogle dages ferie tilbage herhjemme, før vi igen skal på arbejde. De skal bruges på mere afslapning- og så lidt forkultivering af planter for min del. Nu er det jo endelig tid til det igen. Jeg har dog lovet Frank at styre mig i forhold til sidste år, hvor jeg gik lidt i selvsving.

2. graviditetsundersøgelse

Tidligere på ugen var jeg til 2. graviditetsundersøgelse. Man skal i alt til tre graviditetsundersøgelser hos egen læge. Jeg fik taget blodprøve og gav en urinprøve, for som gravid skal man have tjekket, at man får de vitaminer, man skal have, og at der ikke er noget forkert i urinen.  Mange ting kan nemlig være skadelige for den lille i maven.

Jeg blev målt (på maven)- fra navle og ned var der 23 cm, og det er åbenbart helt fint i forhold til, hvor langt jeg er i graviditeten. Da vi skulle høre hjertelyd på Nips, var hun ikke helt samarbejdsvillig. Hun havde lagt sig i fosterstilling i yndlingssiden (min højre side), så vi måtte rykke lidt på maven, før hun gad åbne lidt op, så vi kunne høre hendes fine lille hjerte.

Jeg havde glædet mig til at blive vejet, for vi har ikke vægt derhjemme, så jeg anede ikke, hvor meget jeg havde taget på, siden jeg sidst blev vejet i uge 10. I forhold til den skønnede startvægt har jeg pt taget 10 kg på (ny vægt er 73,45 kg). Dvs siden uge 10 har jeg taget ca. 6 kg på). Lægen sagde, at det var helt fint i forhold til, hvordan vægten sidder. Den sidder nemlig som en bold på maven. Jeg er næsten ikke vokset andre steder på kroppen (ud over lidt på lårene og brysterne selvfølgelig).

Billedet er fra i dag, hvor jeg er 26+2 (26 uger og 2 dage) i min graviditet.

Den gravide mave uge 26+2

Forkølelse hersker stadig i snot-slottet

Ja, så ramte en forkølelse mig sørme igen. Nu er det anden gang på halvanden måned. I juledagene var jeg syg i over en uge. I onsdags måtte jeg gå hjem fra arbejde, fordi jeg havde det skidt. Jeg havde generelt ubehag i kroppen, ondt i halsen, snottet næse, og kropstemperaturen var all over the place. Det ene øjeblik frøs jeg, og det andet var jeg ved at gå til af hede. Nu er det så mandag, og jeg er kommet mig nok til at skulle på arbejde igen i morgen. Næsen er stadig lukket til, og jeg har tør hoste, men kropstemperaturen ser ud til at være mere stabil om dagen. Om natten har jeg stadig koldsved, men den forsvinder nok, når den sidste smule sygdom er ude af kroppen. At ligge ned i flere dage har givet mig lidt ekstra ondt i bækkenet, men det forsvinder nok også, når jeg kommer lidt mere i gang. Jeg har dog nok følt mig lidt ekstra ramt, nu hvor jeg jo er gravid, men det virker til, at Nips bare har hygget sig inde i maven trods sygdom.  Frank har mærket hende nu, og i går lå hun helt ud til maveskindet i den ene side, så maven så helt skæv ud. Det var ret sjovt at se.

Der er rigtig mange kolleger, der er syge i øjeblikket. De skal have ro til at blive friske. Det hjælper ingen, at man kommer for tidligt tilbage på arbejde. Man smitter bare kollegerne, og så starter det hele jo forfra. Jeg  var tidligere en af dem, som altid kom tilbage på arbejde en dag eller to for tidligt, fordi jeg havde den illusion, at arbejdet havde så hårdt brug for mig. Nu er jeg begyndt at følge mig mors råd, som siger, at man først skal tage på arbejde, efter man har haft en dag derhjemme, hvor man kan gå rundt og ordne små praktiske ting uden at føle sig synderligt dårlig. På den måde sikrer man sig, at man rent faktisk er rask nok til at arbejde. Ih altså, hvor er min mor klog 🙂

Nyt garderobeskab og større mave

Maven vokser stadig, som den skal. Jeg er nu 23+5 henne, og jeg kan tydeligt mærke, at Nips bliver større og stærkere, for hun giver den ofte max gas med bevægelser. I går kunne jeg endda se hendes spark og slag udenpå maven. Det var lidt vildt.

Gravid mave- 23+4

I takt med at Nips vokser i maven, tænker vi mere og mere over, hvad vi skal købe og ordne, inden hun kommer ud. Da hendes tremmeseng skal stå så tæt på min plads i vores seng som muligt, har vi besluttet, at det store garderobeskab i soveværelset skal ud. Der er nemlig ikke plads til det for enden af sengen, hvor loftet er lidt skråt. Da vi i søndags var i Ikea for at købe tremmeseng og andre børneting, købte vi derfor et nyt garderobeskab til soveværelset. Vi endte med at designe vores eget Pax skab. Det kostede os ca. 2300 kr (vi sparede 300, da vi har Ikea Family kort). Vi har endnu ikke haft tid til at rykke tøjet over i det nye skab. Det ordner vi i den kommende weekend, hvor Frank også skal skille det store skab ad.

Pax skab fra Ikea

Hvornår mærker man sin baby?

Jeg synes her i 23. uge stadig, at det er lidt surrealistisk, at der ligger en baby inde i min mave. Nu er vi dog efterhånden ved at have knyttet os godt til hinanden. Jeg mærker hende flere gange hver dag, og det er rigtig dejligt.  Det gør det hele mere virkeligt for mig at mærke livstegn. Jeg mærkede hende faktisk allerede i 15. uge. Selvfølgelig ikke så meget som nu, men et par gange mærkede jeg noget, som jeg ikke havde mærket før, og som i hvert fald ikke bare var tarmene eller spændinger. Dengang var jeg ikke helt sikker på, at det var hende, men det ved jeg nu, at det var.

Flere siger, at de synes, at babyens spark føles som bobler eller en fisk i vandet. Sådan vil jeg nu ikke beskrive det, for hvem har lige prøvet at mærke bobler inde i maven før. Det kan være svært at beskrive, hvordan  livstegn føles. Ja, jeg vil ikke engang prøve, tror jeg. Det handler nemlig mere om, at jo bedre du kender din krop, og jo bedre du er til at mærke den, jo hurtigere eller nemmere kan du mærke, at noget ikke føles, som det plejer. Det kan også sagtens være, at vi oplever disse spark forskelligt. Nogle gange bliver jeg helt overrasket, når jeg kan mærke hende bevæge sig derinde, så jeg får et lille chok.  Jeg kan tage mig selv i at sige ‘uh’ af bare overraskelse. Jeg kan så ikke lade være med at tænke på, at det jo kommer til at føles meget voldsommere jo større, hun bliver. Til den tid har jeg dog måske vænnet mig lidt mere til at mærke hende så meget.

I følge min jordemoder er det meget forskelligt, hvor tidligt man mærker sin baby i maven. Nogen mærker den først omkring 18.-20. uge, mens andre, som jeg, mærker den langt tidligere. Hvis man har foranliggende moderkage, er det ofte sværere at mærke baby, da den skal sparke sig ‘igennem’ moderkagen. Jeg har delvis foranliggende moderkage, men dog kun meget lidt, da den kun lige kommer ud nederst foran livmoderhalsen. Det er åbenbart meget normalt, og i ca. 80-90 % af tilfældene rykker moderkagen sig, som den skal inden fødslen.

Læs resten

Regler når du er gravid

Overalt kan man læse diverse regler om, hvad man må eller ikke må, og hvad man skal huske, når man er gravid. Nogen er meget strikse med at køre efter disse anbefalinger, ja nærmest fanatiske. Det er jeg ikke. Det har simpelthen ikke kunnet lade sig gøre i mit graviditetsforløb.

Min smagssans har under graviditeten ændret sig meget, og mange madvarer har jeg især i første trimester slet ikke kunnet være i nærheden af uden at få kvalme. Bacon, kød, grøntsager og rugbrød er bare et par eksempler. Min lyst til alkohol og usunde sager forsvandt også som dug for solen. I starten kunne jeg nærmest kun få appelsiner, friskpresset juice, yoghurt og lidt toastbrød ned. Ikke just den kost som Sundhedsstyrelsen anbefaler for gravide, men what the fuck! Nips fik det, hun skulle bruge, og jeg skulle bare igennem dagen uden at gå helt fra forstanden pga. stress, kvalme og træthed. Da julen nærmede sig, begyndte jeg at kunne spise en smule mere varieret, og jeg fik igen lidt mere smag for kød. Det første, jeg fik, var and, og det kunne jeg godt spise lidt af. På det tidspunkt havde jeg også fået smag for bagte kartofler, og det var derfor ofte min aftensmad- altså en bagt kartoffel, for jeg kunne ikke spise særlig meget ad gangen uden at føle mig som en tønde og få kvalme. Sjovt nok har jeg på intet tidspunkt kunnet få en burger ned. En bid og så var kvalmen der bare. Helt i starten kunne jeg spise en bid pizza og lidt pommes fritter, men det fik jeg også hurtigt kvalme af, så det blev også strøget fra menuen. Det er nu meget rart at vide, at man rent faktisk kan overleve næsten kun på appelsiner og bagte kartofler (og vitamintilskud) ?

Som sagt smager alkohol bare ikke godt pt, og det er måske også noget med, at jeg ved, at det er skidt for den lille. Til jul kunne jeg godt tage mig en halv nisseøl, hvor der stort set ikke er alkohol ikke, men rødvin smager bare anderledes (og meget af alkohol), så det holder jeg mig fra. Tidligere drak vi ofte rødvin, men nu hvor jeg ikke drikker det, drikker Frank det stort set heller ikke. Så tager han måske en sjælden gang en øl i stedet. Det var nok sådan en hyggeting, vi havde sammen, og det er jo bare ikke det samme, når man sidder og drikker alene.

Hårfarvning er ikke velset, når man er gravid. Det er i hvertfald, hvad der står overalt på nettet. Jeg valgte dog under alle omstændigheder alligevel at få striber i andet trimester. Jeg lignede noget, der var løgn, og så valgte jeg at lytte til mig selv og mit behov. Nu har jeg fået mørkere striber end normalt, så det kan holde til langt efter, at Nips er født. Det er i hvertfald planen. Min frisør sagde også, at det ikke er nær så farligt at få striber som at få bundfarve, da striberne ikke rammer bunden nær så meget, som bundfarve gør. Det valgte jeg at tro på.

Motion er endnu en af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Den har jeg et ret Cascad forhold til. I første trimester kunne jeg ikke andet end sove og have det skidt, så der blev ikke dyrket noget som helst motion. Nu cykler jeg til og fra stationen, og jeg tager trapperne på arbejde. Jeg håber, at jeg snart kan tage mig sammen til at gå nogle aftenture, for jeg ved, at det kun vil være en fordel ved fødslen at være i bare lidt god form. Det er bare det med at tage sig sammen. Det kan være svært, når man fx har hård mave, er træt og bare vil ligge på sofaen og slappe af.

At styre udenom produkter med kemi er jeg forholdsvis god til. Jeg vil helst kun bruge produkter uden parabener, og pt går jeg også ret meget uden om parfume. Jeg har simpelthen ikke lyst til at bruge det. Jeg bruger faktisk heller ikke meget makeup. Huden har det meget bedre uden- også selv om jeg rent faktisk har naturlig makeup.

Som gravid må man finde sin egen vej igennem mylderet af anbefalingerne og råd. Lad ikke andre bestemme, hvad du skal gøre. Tænk dig om, og følg dine egne instinkter. Det har jeg valgt at gøre, og det har faktisk været en lettelse, for jeg har jo alligevel ikke rigtig kunne bestemme. Det har Nips og min krop gjort for mig.

Det bliver en lille pige

I går var vi til misdannelsesscanning. Det var en helt særlig oplevelse. Vi fik at vide, at vi venter os en lille pige. Dvs. jeg fik ret? Alt så ellers i øvrigt godt ud. Vi fik set hende bevæge sig en masse derinde i maven, mens jordemoderen arbejdede med scanneren for at tjekke hende godt igennem. Vi kunne se hjertekamre, nyrer, rygsøjle, ribben, kæbe, næse, læber, arme, ben og meget mere. Det var ret fedt.

Jeg troede jo forresten, at jeg var 20+0 i går, men jordemoderen sagde, at det er baby, der bestemmer, og da jeg er sat til at føde 19. maj, var jeg altså 20+4 i stedet. Igen forstod jeg ikke helt logikken i det med beregningen af dage og uger, men nu er jeg da det klogere.

Lillefisen er i øvrigt begyndt at blive endnu mere livlig, end hun allerede var.  Hun sparker eller slår nu nogle gange, så man kan mærke det, hvis man holder hånden på maven. Det er kun sket et par gange, men nu varer det sikkert ikke så længe, før Frank også kan mærke hende.

Ældre indlæg Nyere indlæg

© 2018 riesonne.dk

Tema af Anders NorenOp ↑