riesonne.dk

Det enkle liv - en blog om stort og småt

Kategori: Baby (side 1 af 2)

Anmeldelse af Trille Dream Light barnevogn

Som lovet kommer her en kort anmeldelse af Trille Dream Light barnevogn.

Vi købte den i farven blå i Ønskebørn på Fisketorvet for 5.500 kr. Den kan pt fås for 5.000 kr flere andre steder, har jeg set. Havde vi haft røven fuld af penge, havde vi købt en Odder i læder, da den er let og praktisk og stadig med langt liggemål. Da vi dog ikke har røven fuld af penge, valgte vi istedet denne Trille vogn, da den både har langt liggemål, har vist gode resultater i tests, og også har smarte drejeforhjul, der kan låses, hvis man ønsker det. Jeg havde hørt fra en ekspedient fra en anden Ønskebørn, at de havde mange reparationer på Trille barnevogne, og derfor solgte de dem ikke mere, men jeg ville nu gerne se den in real life. Derfor tog vi til Fisketorvet, hvor vi så også endte med at købe den. I butikken kom der faktisk en kunde, der havde vognen med sig, og jeg spurgte ind til hendes oplevelse af vognen. Hun var rigtig glad for den og kendte flere, som også havde den og var fuldt tilfredse.

Vognen kan egentlig ikke noget særligt, dvs. den kan det, den skal, og det er vi fint tilfredse med. Det er en pæn, men lidt tung vogn. Den er dog meget stabil, og ikke så rokkelig og løs i stellet som de Emmaljunga’er, vi kiggede på, så på det punkt er vi meget tilfredse. Jeg ved, at Emmaljunga er et meget populært mærke, men det var bare ikke rigtig os i forhold til barnevogn.

Selvom man kan tage hjulene af, når man pakker den sammen, så fylder den en del i bilen. Vi har heldigvis en Peugeot stationcar, så der er fint med plads.

Med en høj farmand har vi været glade for, at styret kunne justeres i højden. Ellers ville han godt nok få ondt i ryggen.

Med i købet fik vi lift og pusletaske, og det er ofte ting, som man skal købe separat, så der sparede vi lidt ekstra penge. Vi valgte dog at tilkøbe tykkere madrasser, solsejl og myggenet, og jeg har senere købt muffe til styret og kopholder (dejligt om vinteren).

Vi købte vognen med lufthjul, for det er jeg egentlig mest til, og et af dem er først for nylig punkteret. VI købte et reservehjul for hurtigt at komme ud på vejene igen, men det er jo selvfølgelig også muligt at fikse med lappegrej. Hvis man mest er til lufthjul, skal derfor ikke lade sig afskrække af ekspedienter, der mener, at lufthjul er noget møg.

Indkøbskurven under vognen har en ok størrelse. Den er vi fint tilfredse med.

Det er muligt at tilkøbe en klapvognsdel til barnevognen. Det benyttede vi os ikke af, og det fortrød vi lidt. Det vil jeg fortælle mere om i et senere opslag.

Alt i alt er vi godt tilfredse med vores køb, og vi kan klart anbefale den, hvis man vil have et alternativ til de dyrere modeller.

Tilbage på arbejde- og på siden her!

I morgen skal jeg tilbage på arbejde. Jeg har været væk i 11 måneder i alt, 9 af dem sammen med Lillefisen.

Det er sgu lidt mærkeligt at skulle starte op igen. Inden jeg gik på barsel, talte jeg med min (dengang) teamchef om, hvad fremtiden skulle bringe for mig. Vi talte også om, at jeg egentlig havde mest lyst til et mere administrativt arbejde. Jeg følte, at det var ved at være tid til at prøve noget nyt, og så ville et administrativt arbejde med flextid og beliggenhed tættere på bopælen være fedt, når nu de var kommet baby til. Jeg har det nemlig ikke godt med, at hun skal være i vuggestue flere timer, end jeg skal være på arbejde. Sådan havde jeg det også allerede, inden hun blev født. Nå, men teamchefen kunne egentlig godt forstå mig mht jobbet, og hun sagde, at hvis et jobskifte var det, jeg var interesseret i, når tiden nærmede sig for opstart, skulle jeg bare sige til. Så ville hun høre med sit netværk, om der kunne være noget til mig (et andet sted i kommunen). Det var så fedt at få den opbakning. Alle teamcheferne i min afdeling er siden da blevet fyret og erstattet med to fra Borgerservice, idet man har lavet en omorganisering. Dvs jeg kommer ikke tilbage til det samme Kontaktcenter, som jeg forlod. Da jeg ikke har fundet et andet (mere) interessant job, er jeg faktisk lidt glad for, at der er sket så meget på jobbet, mens jeg har været væk. Kulturen derinde er blevet ændret en del, kan jeg forstå på kollegerne. Der er også kommet job swap med Borgerservice fronten, så man har mulighed for endnu mere variation i hverdagen. Jeg er derfor fortrøstningsfuld i forhold til at komme tilbage. Jeg er dog stadig ked af, at jeg ikke kan hente Caroline tidligere, og at jeg ikke har flextid.

Som den flittige læser, du er, har du måske bemærket, at dette er mit første opslag siden oktober sidste år. Jeg har bare ikke været motiveret for at skrive, og al min tid er gået med at tage mig af Caroline (og at spise og sove). Nu er jeg dog tilbage, og jeg skal selvfølgelig nok skrive lidt om de forgangne måneder. Jeg har vist også på et tidspunkt lovet at skrive en anmeldelse af vores Trille barnevogn. Det skal jeg også snart få gjort.

Først får du dog lige et nyere billede af Lille C. Hun er blevet så stor og kan så mange ting, at det er ved at være svært at følge med. Hun kan bl.a. kravle, rejse sig op ad ting (og sætte sig ned igen) samt drikke af tudkop, sugerør, vandflaske og drikkedunk. Og så har hun fået seks tænder. For lidt over en måned siden målte hun 78 cm og vejede 10,5 kg. Hun er en glad lille fis med temperament og personlighed, og hun elsker at fjolle. Det har hun fra både sin mor og far. Hun er pt 9,5 måneder. Hun skal starte i vuggestuen Skibet i Rødovre d. 1. marts, og det er Frank, der sørger for indkøring, da han har barsel nu.

Baby på fem måneder tager al min tid- og det er ok!

Caroline er nu fem måneder gammel. Hun er det dejligste lille væsen, og jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende. Hun er min og Franks- på godt og ondt. For alt er jo ikke godt hele tiden, det må jeg indrømme.

Tidligere bøvlede hun med søvnen om dagen. Nu bøvler hun med søvnen om natten. Det startede da hun var tre en halv måned. Hun begyndte at have meget luft i maven om natten, og hun vågnede mange gange og beklagede sig og ville samtidig ammes mere. Vi startede derfor på skemad (grød), da hun blev fire måneder, og det gik godt med hendes tarmsystem de første to uger, men så gik der pludselig flere dagen mellem afføringerne, og det blev hun ekstra pylret og morsyg af. Heldigvis ser det ud til, at det går bedre med maven, for der går pt kun en dag eller to mellem afføringerne. Sveskemos har helt sikkert hjulpet, og vi har passet på med ikke at lave for tyk grød eller give hende for meget, for hun ser ikke ud til at have en stop-knap. Hun bliver vist et rigtig lille madøre. Hun nedstirrer os også bare, når vi sidder og spiser. Hun er simpelthen så nysgerrig og interesseret i mad. Det er jo kun godt, for det ser ud som om, at det gør, at hun ikke er så kræsen. I går fik hun mos til aften for første gang. Blomkålsmos faktisk. Hun vrængede lidt af det, da hun fik det i munden, men hun åbnede alligevel munden til mere mad bagefter. Desserten, som var et par baby-teskefulde mangomos, blev dog slugt uden slinger i valsen. Det kan hun godt lide, men det er jo også ret sødt-ligesom mors mælk.

Jeg har set mig nødsaget til at droppe mødregruppen, for jeg havde ikke overskud til at komme afsted med hende, når der var så meget bøvl med søvn og bæ. Det hjalp heller ikke på det, at hun stadig ikke er stor fan af at sove i barnevogn. Om dagen sover hun i den indenfor i sit kommende værelse, så hun vænner sig til den. Her den anden dag, da hun skulle op til lægen og have sin fem måneders vaccine, sov hun i barnevognen på vejen frem og tilbage- dog med brok på vejen hjem. To gange senere på dagen sov hun i den igen, da vi var ude at gå tur. Jeg tænkte derfor, at hun måske var ved at vænne sig til at sove i den udenfor, men næ nej. Dagen efter prøvede jeg to gange, og hun råtudede hele turen rundt om Kagsmosen og rundt i nærområdet. Det er simpelthen ikke til at regne med noget! Jeg må bare glæde mig over det, når det lykkes, og huske ikke at presse på, når det ikke lykkes.

Hun har pga mavebøvl mm flere gange sovet nede hos mig i sengen, hvor hun har haft fri adgang til at snacke, da patten jo lå lige ved siden af. Det skal hun dog kun have lov til, hvis jeg bruger al for lang tid på at få hende til at sove igen om natten efter amning. Det er faktisk meget hyggeligt, men jeg sover nu bedst, når hun ligger i egen seng. Hun er dog ret lydfølsom, virker det som om, så vi overvejer, om vi skal flytte hendes seng ind på hendes eget værelse. Dog først i starten af december, for hun skal lige i gang med sit mad-eventyr ved seks måneders alderen. Vi får se, hvad det ender med. Det må tiden vise.

Den lille dame er nu i øvrigt ca 72 cm lang og vejer næsten  9 kg. Det er efterhånden ret tungt at sidde og vugge hende, når hun skal sove, så det skal vi have vænnet hende af med på et tidspunkt. Jeg forudser dog, at det bliver ret bøvlet, for hun har et temperament, der siger spar to, og hun kan græde, så det går lige ind i mit moderhjerte. Det bliver derfor nok Frank, der skal starte det op, når vi kommer så langt.

Lille Caroline med mor

 

En helt ny verden for en lille baby

Som du nok har lagt mærke til, er der gået noget tid, siden jeg sidst lagde et indlæg på. Det er, fordi jeg bruger tiden sammen med min lille datter. Jeg er travlt optaget af at lege, skifte ble, vugge, kysse, grine og i ny og næ også at græde. Jeg er totalt hormonella, så hvis jeg er meget træt, kan jeg ved vuggetid godt komme til at græde. Nogle gange pga følelsen af utilstrækkelighed, når hun ikke vil sove, og andre gange pga den uendelige kærlighed jeg føler for hende. Jeg vil gøre alt for min datter.

Caroline har skiftet sin verden i livmoderen ud med vores, og det er en helt ny verden for hende. Hun er nu næsten 15 uger og kan allerede en masse, som jeg også fortalte i et tidligere indlæg. Hun er en meget glad lille pige det meste af tiden, og et smil smelter straks vores hjerter. De seneste par dage har hun været forkølet og ekstra pylret, men alligevel har det været i disse dage, vi har hørt hendes første rigtige grin. Jeg prøvede at underholde hende lidt med bjergbestigning på mig, for det elsker hun. Alt, hvor man kan komme frem og følge med i flere ting, er et plus i hendes bog. Nå, men jeg lå der på sengen med hende stående på maven, og vi fjollede rundt. Hun havde de største og dejligste smil fremme, og pludselig var det der, det første rigtige grin. Det var helt fantastisk. Nu jagter jeg det (og hendes sjove lange pludrelyde) dagligt.  Det kan redde en hel dag. Selv hvis hun kun har fået 10 timers søvn på en hel dag, og jeg bare er røvtræt, fordi jeg har vugget og vugget på gymnastikbolden. Så kan smil og grin gøre mig blød i knæene. Hun kan jo ikke gøre for, at hun ikke kan falde i søvn, eller at hun ikke kan sove så længe om dagen. Det er, fordi hendes hjerne skal arbejde så meget og gennemarbejde alle de indtryk, hun får i løbet af dagen. Og lad mig sige det sådan, at selvom vi opholder os hjemme det meste af tiden, så oplever og lærer hun rigtig meget. Hun vil simpelthen følge med i alt. Vi kan prøve at skærme hende så meget som muligt, men det hjælper kun meget lidt. Vi må bare acceptere, at vi har en lille tonserbaby, som skal se det hele!

For nylig fik hun sin 3 måneders vaccination, og hun klarede det så flot. Man kunne efterfølgende slet ikke mærke på hende, at der var sket noget. Ingen feber eller noget.  Der var kun to røde mærker på de små, fede lår.

På søndag skal hun så døbes. Vi har købt en fin kjole på Oliprik.dk. Det er med kyse, og så har vi også købt nogle små sko til. Vi prøvede kjolen på hende i går, og hun var bare så nuttet. Hun så meget uskyldig og fin ud, og det er små babyer jo også. Med kjolen på blev det dog mere tydeligt. Forhåbentlig er hendes forkølelse helt væk, når det bliver søndag. Den er efter to dage lidt på retur. Vi har også givet den maks gas med saltvanddråber og næsesuger, og hovedenden på liften er blevet løftet for at lette vejrtrækningen. Det er lige før, hun kan se ud over sengeranden i tremmesengen, så højt som hun ligger. Det hjælper dog, og har indtil vider sørget for, at vi kun har haft en enkelt rigtig skidt nat at komme igennem.

Jeg har forresten været til zoneterapeut med Caroline to gange. Det har  hjulpet til, at hun nemmere kommer af med sin lort. Nu kommer det i flere mindre omgange lidt ligesom i starten af hendes liv, og ikke i én stor omgang som så ryger igennem tøjet. Jeg er også selv begyndt at nulre hendes fødder og ben, da det også hjælper. Zoneterapeuten har vist mig et par punkter, og så har jeg også lært lidt fra en videoguide lavet af Katrine Birk.

En sidste ting, jeg vil fortælle i denne omgang, er, at Caroline elsker af sidde op og samtidig gumle på en af vores fingre. Hun er samtidig begyndt at savle helt vildt, og jeg synes, jeg kan ane noget under gummerne i formunden, men måske er det indbildning. Hun kan dog gumle ret hårdt, når hun vil, men hun får lov, for det ser så sødt ud, og hun gider ikke rigtig bidering. Det smager bare ikke af det samme, ser hun ud til at tænke.

Caroline elsker at gumle på vores fingre.

Caroline elsker at gumle på vores fingre.

Carolines udvikling indtil uge 10

Caroline er nu 10 uger, og der sker hele tiden nye ting i forhold til hendes udvikling. Hun er den seneste uge rigtig begyndt at pludre. Når vi taler til hende, svarer hun os ofte med et lille ” guuuu” og et stort smil. Andre gange kommer der lignende lyde. Når vi så siger “guuuu” tilbage, smiler hun endnu mere og griner, dog endnu uden lyd, men den er vist også snart på vej. Det er simpelthen så sødt. Det kan virkelig smelte vores hjerter. Har hun lige været lidt umulig og bestemt, kommer hun hurtigt i det gode hjørne igen med et “guuuu” og et bredt, tandløst smil.

Hun er efterhånden blevet super god til at holde sit hoved selv og løfte det, når hun ligger på maven. Hun prøver ihærdigt at trille fra mave til ryg. Hun har klaret det to gange, men det har vist  mere været held end forstand. Vi tager det succesen med. Når hun ikke kan trille, som hun vil, bliver hun let hidsig. Gad vide, hvor det temperament kommer fra;-)

Hun er i øvrigt inden for de sidste par uger begyndt at ville op at sidde, når hun ligger lidt på skrå på ryggen op ad vores ben. Hun har åbenbart gode mave- og rygmuskler, den lille, for når vi holder hende i hænderne, og hun sidder i den nævnte position, hiver hun sig ofte op at sidde. Dog selvfølgelig ret krummet sammen. Vores sundhedsplejerske siger, at hun først skal kunne sådan noget, når hun er omkring 4 måneder, men det er jo hende selv, der vil. Vi presser ikke til noget. Det show styrer hun helt selv.  Når hun så sidder dér, helt krummet sammen, så synes hun, at det er rigtig sjovt at blive løftet op i luften, så hun kan gå op ad os. Hun har nemlig stadig gangrefleksen. Det er dog højst sandsynligt nok ikke engang det med at gå, som hun gerne vil. Jeg tror mere, at det er udsigten, når man kommer op i højderne. Hun kan jo se meget mere deroppe fra, end når hun ligger/halvsidder nede på vores ben.

Hun bøvler stadig med søvnen om dagen, men jeg synes, det er blevet bedre. Det er jo også klart, at når man er så fremmelig og nysgerrig og kan så meget i så tidlig en alder, så kan det være svært at rumme det hele. Der er simpelthen så mange hjerneceller, som bliver aktiveret på samme tid, at det forstyrrer nogle af dem, som allerede har været aktive en del tid. Hun skal lære at mestre det hele, og det kommer på et tidspunkt. Hun skal bare lige vænne sig til alt det, hun pludselig kan.  Hun ender helt sikkert med at blive en lille tonser, der bare kan og skal det hele. Det viser hendes personlighed og udvikling i hvert fald pt.

Tigerspring er lig gråd og manglende søvn

Det er måske at overdrive lidt at sige, at tigerspring er lig gråd og manglende søvn. Det har det dog været for vores lille pige i hendes 4. uge og her i hendes 7.-8. uge. Tigerspring er de udviklingsspring, alle børn kommer igennem.

Indtil videre har vi været igennem springet, som normalt kommer omkring barnets 5. uge. Hos os kom det en uge tidligere. Vi kunne tydeligt se, at hun pludselig kunne flere ting, fx smile bevidst. Alle disse nye kundskaber og indtryk skulle dog også fordøjes af lillepigen, og det var straks sværere. Hun hylede ofte som en stukken gris om eftermiddagen og særligt om aftenen. Det hjalp dog heller ikke, at hun generelt ikke kunne finde ro og sove om aftenen. Det var slemt i ca. 5 dage, og så kom der lidt ro på.

Her ved tigerspring i uge 8, som startede i hendes 7. uge, har hun haft svært ved at sove hele dagen. Hun  kan nu se flere farver og former, og hun sutter helt vildt på sine hænder og fingre. Hun suger alle indtryk til sig, og når vi ved træthedstegn i løbet af dagen vugger hende, så hun kan falde i søvn, kan hun sjældent overgive sig. Hun er i forvejen meget opmærksom og nysgerrig, og disse egenskaber er ved dette tigerspring blot blevet intensiveret. Hvis vi får hende til at falde i søvn i vores arme, vågner hun straks eller kort efter, hun er lagt i liften. Det er som om, hun pt kun er tryg i vores arme om dagen. Nogle dage har hun derfor sovet nogle timer på mig i sofaen. Lige nu er det ikke så vigtigt, hvor hun sover, men blot at hun sover. Indtil videre har det varet 4 dage, og det ser ud til at blive bedre med søvnen dag for dag. De to første døgn sov hun nærmest slet ikke om dagen. Vi vuggede og nussede hele dagen, men ingenting hjalp- og så blev hun overtræt og begyndte at hyle.

Vi kan efterhånden godt høre på hendes gråd, når den skyldes træthed, for så starter den med nogle klynk. Får vi hende så ikke til at sove kort efter, bliver klynk til voldsom gråd, uanset hvad vi prøver. Ikke engang at skærme hende fra nye indtryk hjælper så. Heldigvis har hun sovet rigtig godt stort set hver nat. Adskillige timer i træk, og det hjælper altså på sagerne. Så har vi i hvert fald en glad og tilfreds pige først på dagen. Kun en enkelt nat skulle det tage næsten 3 timer for hende at falde i søvn efter amning, og det var første nat i dette tigerspring. Det var sgu hårdt. En ting er at skulle være på hele dagen, men når man så også skal være så meget på om natten, så trækker det tænder ud. Jeg er glad for, at vi er tilbage ved normalen, nemlig at hun sover 4-5 timer i træk, vågner og bliver ammet, sover ca. 3 timer mere og så bliver ammet igen. 2 amninger om natten passer mig ganske udemærket. Særligt når hun for det meste også kan falde i søvn igen indenfor 15-30 min. efter en natamning. Nu har vi i øvrigt i flere dage også fået hende til at sove lidt om aftenen, og det har sikkert med dette tigerspring at gøre.

Næste tigerspring er omkring hendes 12. uge, men lad os nu lige få overstået dette, før vi tænker på det næste.

Træt baby sover på mor

Hængevugge fra Nonomo kan anbefales

Vi købte for et par uger siden en hængevugge fra Nonomo. Nips begyndte på det tidspunkt at blive svær at få til at sove eftermiddag og aften. Hun blev nemlig ofte overtræt og nærmest utrøstelig. Det eneste, der så ud til at virke lidt, var, når vi gik rundt og vuggede hende, og det får man altså hurtigt ondt i ryggen af. Jeg undersøgte derfor markedet for diverse vugger.

Mange mødre på nettet så ud til at anbefale hængevuggen Nature Sway, men jeg faldt over den fra Nonomo, som så ud til at kunne det samme som Nature Sway, men som bare var billigere. Og vi kan godt lide at spare, hvis det er muligt, så det blev til vuggen fra Nonomo. Den kan klare op til 15 kg, så selvom Nips allerede vejer 5,78 kg, så kan den bruges en del tid endnu. Vi købte i øvrigt samtidig et dørbeslag, så vi kunne flytte rundt på vuggen (og evt. tage den med os på rejser).

Jeg kan klart anbefale hængevuggen fra Nonomo. Selve vuggen er i lækker kvalitet og enkelt design. Hvis man ønsker det, kan man endda få en økologisk version. Vi bruger hængevuggen om dagen, hvis lillepigen er lidt svær at få til at sove (og hun ikke vil sove i barnevognen) og til aflastning. Den er også god til lige at lægge hende i, hvis man bare gerne vil have hænderne fri et øjeblik. Så kan hun ligge der lidt og kigge rundt, mens man fx hurtigt lige smører sig en mad. Vi købte vores hængevugge på Lillebi.dk for 1299 kr. Dørbeslaget skulle købes separat, og det kostede 199 kr. Helt fair priser og hurtig levering, og det er også vigtigt, når man har problemer med at trøste bebsen. En hængevugge fra Nonomo er helt sikkert pengene værd. Den har i hvert fald allerede hjulpet os en del.

Hængevugge fra Nonomo

 

Barsel helt alene med lillepigen

Selvom jeg har nu har haft barsel i lige over fire uger, så var det først fra i mandags, at jeg skulle være helt alene med lillepigen hele dagen. Det var nemlig først mandag, at Frank skulle på arbejde igen.

Min barsel alene startede dog ikke så godt, for allerede natten til mandag gad hun ikke falde i søvn igen efter amning kl. 3.30. Hun begyndte at brokke sig og gik efter lidt tid over til decideret skrål og skrig, og det plejer hun slet ikke om natten. Hun ville absolut ikke ligge alene mere den nat. Til sidst måtte jeg sætte mig i sofaen i stuen med hende, så Frank kunne få lidt ro til at sove i soveværelset. Efter lidt mere mad faldt hun i søvn i min favn, og jeg orkede ikke at prøve at lægge hend i liften igen (med risiko for mere skrig og skrål), så jeg blev bare siddende i sofaen og småsov sammen med hende. Til information kan jeg oplyse, at man ikke sover synderligt godt med siddende med en baby i favnen og bare arme. Jeg var pænt kold et par timer senere, da Frank stod op, men hvad gør man ikke for, at den lille ny kan sove (og for lidt fred og ro). Vi rykkede ind i sengen og tog en lille lur ekstra (Nips fik også mad). Frank tog på arbejde, og da vi stod op en times tid senere, fik hun lidt ekstra mad. Da jeg skulle skifte hende, sked hun ud over det hele (på mig, på gulvet, på puslepuden, på døren, ja you name it!). Super god start på dagen, siger jeg bare. Hun så dog ret godt tilfreds ud. Efter at have skiftet hende færdig, været i bad og vasket gulv mm., regnede jeg med, at hun så ville sove lidt, men det gad hun ikke. Al virakken havde simpelthen taget for meget tid, og jeg havde misset vinduet for at putte hende. Hun var nu overtræt, og de næste mange timer gik derfor med hyl fra hende, og mig der gav hende mad, vuggede hende, gik tur med hende i barnevognen- ja, bare prøvede at trøste. Jeg fik ikke meget at spise og drikke, før hun hen på eftermiddagen faldt i dybere søvn for senere at vågne frisk og frejdig. Selvfølgelig lige før Frank kom hjem. Sikke en dag!

I går gik det heldigvis meget bedre. Selvom det igen tog lidt længere tid at putte hende midt om natten, så lykkedes det denne gang uden skrig, kun lidt træt brokkeri. Jeg var denne gang meget opmærksom på at putte hende i tide, så jeg ikke fik en overtræt baby, og det lykkedes bare perfekt. I hvert fald lige ind til Frank kom hjem, og jeg skulle lave pandekager. Jeg missede desværre vinduet for putning igen. Højst sandsynligt kun med 10 min, men det var nok. Vi havde så en overtræt baby, som først faldt rigtig i søvn, da hun fik lov at blive liggende i min favn 21.45. Der lå hun en times tid, og så gik vi alle i seng.

Natten til i dag er gået godt. Lillepigen sov fra 21.45 til 3.15, hvor jeg så ammede hende og puttede hende. Der var igen en smule modstand mod at sove alene i liften, men amning plus overtalelse i form af vuggen og nussen lykkedes på en time, og det er godkendt. Hun sov så til kl. 7, hvor Frank og jeg også begge stod op. Efter amning, leg med farmand og lidt mere amning, puttede jeg hende. Igen skulle der lidt overtalelse til, men det var kun let klynk og modstand, og det hjalp med lidt vuggen i min favn, inden hun kom i liften, hvor hun fik sut og blev nusset i panden og på kinden. Sådan, så var der en sovende baby! Hun faldt i søvn 8.45, og hun sover endnu (kl. er 10.45). Lad os håbe, at dagen fortsætter den gode stil. Så kan jeg nemlig også nå at slappe lidt af. Og vi skal da forresten også have købt flere bleer. Hun er allerede oppe i en større størrelse ble, for hun vejer nu over 5,3 kg. Jøsses, hvor tiden går!

Hedebølge og en nyfødt passer ikke godt sammen

Den seneste uge har det været mellem 25 og 32 grader hjemme hos os, og det er ikke en varme, som passer en nyfødt. Nips er simpelthen så varm- også selvom hun kun har ble på. Og en varm Nips er lig med en ulykkelig Nips. Det hjælper nok heller ikke, at hun har maveproblemer. Måske hænger de sammen med varmen, for de startede først, da hedebølgen kom. Nips kan ikke finde ro i varmen, og meget af tiden ligger vi i soveværelset med hende, hvor vi prøver at berolige hende. Nogle gange lykkes det, og hun får en time eller to på øjet. Andre gange er hun bare vågen, overtræt og ked af det (græder for vildt), og der er intet, vi kan gøre for at få hende til at sove. Vi har dog fundet ud af, at hun falder til ro, når vi kører en tur med hende i barnevognen. For det meste falder hun i søvn dér, men så vågner hun igen, når den holder stille. Det er selvfølgelig ærgerligt, at hun vågner så hurtigt, men det giver dog trods alt lidt ro til vores ører under køreturen. Og ro er tiltrængt, når man på kort tid havde vænnet sig til en Nips, der var forholdsvis rolig og nem at gå til, og det så fra den ene dag til den anden ændrede sig. Intet er konstant med sådan en lille størrelse. Vi gør bare vores bedste for at være der for hende, uanset om vi kan trøste eller ej.

Endelig faldt hun i søvn

Min krop efter fødslen

Kroppen er nu helt fantastisk. Lige efter Nips’ fødsel var maven mega slasket, men efterveer hjalp livmoderen til at trække sig sammen, og efter få dage var min krop allerede mere normal at se på igen. Maven er stadig lidt slasket. Jeg har da en topmave. Det vil jeg ikke skjule. Men at kroppen kan reparere sig selv sådan, som den nu engang gør efter en fødsel, det er vildt. Ikke bare maven. Det ser faktisk ud som om, at der er lidt mindre fedt på hofterne, end før jeg blev gravid (imagine that!). Og navlen er lidt større. Det er brysterne så sandelig også, for nu er der kommet mælk i, og Nips tager lystigt for sig, så der er godt gang i produktionen. Jeg kan blive helt fascineret af at se, hvordan mælken kan løbe, bare fordi hun nærmer sig, eller jeg begynder at tænke på hende. Nogle gange er det dog lige voldsomt nok. Min mælk har gjort mange bh’er, kjoler og lagner våde, fordi de har løbet så meget, men jeg er efterhånden ved at have mere styr på brysterne nu. Forstil dig lige, at du står og skal skifte en baby, og så begynder begge bryster at løbe, sådan helt ustyrligt. Der er virkelig tale om hormoner dér!

Det er ret underligt at være den store mave foruden. Jeg havde ligesom vænnet mig til den til sidst, og den (Nips) blev nusset og aet hver dag. Jeg kan stadig i ny og næ tage mig selv i at ae maven. Det stopper jeg nok med helt af mig selv, når maven fylder lidt mindre. Det er vist bare ren vane. En god ting ved ikke at være gravid mere er, at jeg nu igen kan se mine lår, mine fødder og mine private parts. Jeg bilder mig faktisk også ind, at mine lår er blevet mindre, men det er sikkert bare, fordi jeg ikke har set dem rigtigt i længere tid.

Jeg havde jo i 3. trimester problemer med tarmsystemet og at få afføring ud. Alt var stoppet med at fungere normalt, fordi Nips fyldte det hele. Nu hvor hun er kommet ud, er der ved at komme gang i sagerne igen, og det er rigtig dejligt. Sådan noget tager dog tid, så jeg prøver at huske mig selv på at være tålmodig og slappe af.

Det virker til, at jeg heler fint for neden. Jeg bristede en del og fik at vide, at jeg nok ville komme til at bløde en del i op til otte uger. Det værste skulle aftage efter en uges tid, og det passer meget godt med, hvad jeg oplevede. I starten var jeg ret øm, men det var til at overskue. Jeg ville i hvert fald ikke tage smertestillende, for hvordan ville jeg så vide, om der var bedring dernede. Jeg er stort set ikke øm pga. bristningens længere, og det er jeg godt tilfreds med.

Jeg kan i øvrigt endnu ikke passe min vielsesring. Det virker som om, leddet er blevet større. Måske har jeg bare stadig lidt væske i kroppen. Jeg synes dog ikke, at det ser sådan ud.

Når man ammer, arbejder kroppen rigtig meget, og man har derfor brug for lidt ekstra kalorier. De første dage efter fødslen spiste jeg ikke særlig meget, men på det tidspunkt var mælkeproduktionen heller ikke kommet i gang. Lige så snart den kom det, kom sulten også. Jeg er nærmest sulten non stop, og det er som om, kroppen helst vil have usunde sager. Det er sgu lidt bøvlet med sådan en trang. Jeg prøver at spise sundt, men der ryger nu lidt chokolade indenbords. Så vidt muligt holder jeg mig til mørk chokolade på 70 %, men jeg falder jævnligt i den mere usunde slags chokolade (eller is for den sags skyld). Det må jeg bare tage med. Jeg kan simpelthen ikke styre det hele tiden. Det er kroppen, der siger, at den vil have mere mad, så den kan arbejde alt det, den skal.

Kroppen 5. dag efter fødslen

Fem dage efter fødslen.

 

Kroppen 10. dag efter fødslen

Ti dage efter fødslen.

Ældre indlæg

© 2017 riesonne.dk

Tema af Anders NorenOp ↑