Caroline er nu 10 uger, og der sker hele tiden nye ting i forhold til hendes udvikling. Hun er den seneste uge rigtig begyndt at pludre. Når vi taler til hende, svarer hun os ofte med et lille ” guuuu” og et stort smil. Andre gange kommer der lignende lyde. Når vi så siger “guuuu” tilbage, smiler hun endnu mere og griner, dog endnu uden lyd, men den er vist også snart på vej. Det er simpelthen så sødt. Det kan virkelig smelte vores hjerter. Har hun lige været lidt umulig og bestemt, kommer hun hurtigt i det gode hjørne igen med et “guuuu” og et bredt, tandløst smil.

Hun er efterhånden blevet super god til at holde sit hoved selv og løfte det, når hun ligger på maven. Hun prøver ihærdigt at trille fra mave til ryg. Hun har klaret det to gange, men det har vist  mere været held end forstand. Vi tager det succesen med. Når hun ikke kan trille, som hun vil, bliver hun let hidsig. Gad vide, hvor det temperament kommer fra;-)

Hun er i øvrigt inden for de sidste par uger begyndt at ville op at sidde, når hun ligger lidt på skrå på ryggen op ad vores ben. Hun har åbenbart gode mave- og rygmuskler, den lille, for når vi holder hende i hænderne, og hun sidder i den nævnte position, hiver hun sig ofte op at sidde. Dog selvfølgelig ret krummet sammen. Vores sundhedsplejerske siger, at hun først skal kunne sådan noget, når hun er omkring 4 måneder, men det er jo hende selv, der vil. Vi presser ikke til noget. Det show styrer hun helt selv.  Når hun så sidder dér, helt krummet sammen, så synes hun, at det er rigtig sjovt at blive løftet op i luften, så hun kan gå op ad os. Hun har nemlig stadig gangrefleksen. Det er dog højst sandsynligt nok ikke engang det med at gå, som hun gerne vil. Jeg tror mere, at det er udsigten, når man kommer op i højderne. Hun kan jo se meget mere deroppe fra, end når hun ligger/halvsidder nede på vores ben.

Hun bøvler stadig med søvnen om dagen, men jeg synes, det er blevet bedre. Det er jo også klart, at når man er så fremmelig og nysgerrig og kan så meget i så tidlig en alder, så kan det være svært at rumme det hele. Der er simpelthen så mange hjerneceller, som bliver aktiveret på samme tid, at det forstyrrer nogle af dem, som allerede har været aktive en del tid. Hun skal lære at mestre det hele, og det kommer på et tidspunkt. Hun skal bare lige vænne sig til alt det, hun pludselig kan.  Hun ender helt sikkert med at blive en lille tonser, der bare kan og skal det hele. Det viser hendes personlighed og udvikling i hvert fald pt.