I forgårs trak jeg rabarber for første gang i år. Der var vildt mange. Selvom jeg kun tog ca. halvdelen for ikke at slå de to planter helt ud, var der alligevel 1200 g. Jeg ville gerne lave rabarbergrød, men med sødemiddel i stedet for almindeligt sukker, da jeg jo pt har graviditetsbetinget sukkersyge. Det var ret svært at finde en opskrift på nettet, så jeg måtte prøve mig lidt frem. Jeg tror aldrig, jeg bliver gode venner med sødemiddel. Det smager bare ikke helt så godt som sukker.

Min rabarbergrød blev desværre ikke helt vellykket i første omgang, da jeg både fik pureret blandingen lidt for meget og fik proppet for lidt Melatin i – og det ser man jo først, når grøden er kølet helt af. Jeg prøvede at google mig til et svar på, om man kan varme grøden op igen og proppe mere Melatin i, uden det er sundhedsskadeligt. Det kunne jeg ikke finde svar på (lorte Google!). Hvad gør man så? Jo, man ringer selvfølgelig til sin mor og spørger. Svaret var, at det kan man godt, og at jeg næste gang nok ikke skal purere grøden så meget. Det sidste havde jeg allerede indset. Jeg plejer heller ikke at give den mere end et par drøn, så alt ikke er frugtklumper, men denne gang havde den altså fået for meget.

Da jeg så varmede grøden op på ny i går, smed jeg lige lidt ekstra rabarbertern i for at give den lidt bid. Jeg smed også den gamle pose Melatin ud og åbnede en ny for at være sikker på, at det ikke var indholdet, der var noget galt med. Det hjalp, for i dag er grøden dejligt tyk. Endda måske lige til den gode side, men hellere det end en tynd omgang. Halvdelen af rabarbergrøden er nu kommet i fryseren, og resten skal jeg spise de næste par dage. Frank er ikke til rabarbergrød. Stik ham i stedet et stykke rabarbertærte – så er han på. Uh, nu får jeg helt lyst til den rabarbertærte. Den er så lækker. Nå, det må vente, til Nips er kommet til verden.

Årets første omgang rabarber