Mine tal for ophobning af galdesalte var heldigvis faldet fra 100 til 20 på en uge, så det er først i morgen, at vi ved scanning og diverse samtaler på hospitalet får lagt en plan for igangsættelse. Vi glæder os meget til at ‘se’ hende igen og få at vide, hvor stor hun ifølge målingerne er blevet. Mit gæt er, at hun pt. vejer omkring 3500 g. De sidste dage, inden hun kommer ud til os, bruger jeg på at få ordnet de sidste småting, som vi nok ikke får så meget tid til bagefter. Fx har jeg i dag vasket vinduer og pottet lidt planter om. Alt bliver gjort i et roligt tempo, så både jeg og Nips kan følge med. Nu sidder vi og slapper lidt af efter frokost, og hun har fået hikke. Igen. Hun hikker stort set hver dag, og det er så hele maven ryster.

Nips har hikke