Der er ikke lang tid til, at Nips melder sin ankomst. De fleste indkøb er heldigvis foretaget. Vi har købt/fået en del tøj og legetøj. Vi har købt tremmeseng, lagner, madrasser, dyner, aktivitetstæppe, skråstol, barnevogn og meget mere. Vi mangler efterhånden kun småting, og det er rart at have de store ting på plads.

Ved de dyre indkøb har jeg undersøgt markedspriserne og lyttet til andre forældres erfaringer. Ud fra det har jeg luftet min mening for Frank, og sammen har vi så taget en beslutning om, hvilket mærke vi skulle købe. Fx ville vi egentlig helst have haft en Odder barnevogn, men sådan en koster en bondegård, og vi nægtede simpelthen at betale så meget. Da Frank ikke ville have en Emmaljunga, som jo alligevel næsten også koster det samme som en Odder, valgte vi at kigge på andre mærker, som havde fået gode anmeldelser i tests og af andre forældre. Vi endte med en Trille-model, som kostede 5500 kr. (ca. 4000-5000 kr. billigere end Odder). Den vil jeg fortælle mere om på et senere tidspunkt.

De største indkøb et klaret