Nips plejer at puffe og møve sig rundt som en gal, så da jeg både lørdag og først på søndagen mærkede hende væsentligt mindre, begyndte jeg at blive lidt bekymret. Jeg havde mærket hende, men slet ikke så meget som normalt. Jeg prøvede at rykke til maven, drikke isvand og synge for hende, men hun reagerede ikke synderligt på det. Det satte i hvert fald ikke gang i den store møven rundt. Jeg ringede derfor til Fødemodtagelsen, og de bad mig komme ind til et tjek.

På hospitalet målte de plukveer og Nips’ hjertelyd over en periode på 20 min., og hver gang jeg kunne mærke hende, skulle jeg trykke på en knap. Hvad hendes inaktivitet havde skyldtes, ved vi stadig ikke, men selvfølgelig kom der helt vildt gang i hende, mens jeg lå der. Jeg trykkede jo nærmest på knappen konstant. Hun ville nok bare ud på eventyr, den lille fis. Tænk, at hun laver ballade allerede inden, hun er kommet ud! Jordemoderen sagde, at de havde registreret rigtig mange plukveer i løbet af de 20 min. Jeg mærker dem ofte ikke, men jeg fik at vide, at jeg skulle prøve at mærke efter, da for mange plukveer kan sætte fødslen i gang for tidligt. I øvrigt har jeg måske blærebetændelse. Jeg lavede en urinprøve på hospitalet, efter jeg havde fortalt, at jeg konstant skal tisse. Hvis alt er i orden, hører jeg intet fra hospitalet, så lad os krydse fingre for det.

Det er nok meget godt, at min barsel starter om få dage. Så er der tid til at slappe mere af og tage tingene i mit eget tempo- og så kan jeg forhåbentlig også snart slippe for min forstoppelse og de medfølgende hæmorider. Jeg ved, at det er noget, mange ikke tør tale om. Det er lidt et tabu, men jeg er sgu ret kold overfor det. Har man ondt i røven, må man sige det. Rigtig mange gravide oplever at få det, og det kan være rart at vide, at man ikke er den eneste, og at det er meget normalt. Jeg havde faktisk også prøvet det inden graviditeten, så jeg vidste, hvad jeg skulle bede lægen om, da det begyndte at blive slemt bagi.