Overalt kan man læse diverse regler om, hvad man må eller ikke må, og hvad man skal huske, når man er gravid. Nogen er meget strikse med at køre efter disse anbefalinger, ja nærmest fanatiske. Det er jeg ikke. Det har simpelthen ikke kunnet lade sig gøre i mit graviditetsforløb.

Min smagssans har under graviditeten ændret sig meget, og mange madvarer har jeg især i første trimester slet ikke kunnet være i nærheden af uden at få kvalme. Bacon, kød, grøntsager og rugbrød er bare et par eksempler. Min lyst til alkohol og usunde sager forsvandt også som dug for solen. I starten kunne jeg nærmest kun få appelsiner, friskpresset juice, yoghurt og lidt toastbrød ned. Ikke just den kost som Sundhedsstyrelsen anbefaler for gravide, men what the fuck! Nips fik det, hun skulle bruge, og jeg skulle bare igennem dagen uden at gå helt fra forstanden pga. stress, kvalme og træthed. Da julen nærmede sig, begyndte jeg at kunne spise en smule mere varieret, og jeg fik igen lidt mere smag for kød. Det første, jeg fik, var and, og det kunne jeg godt spise lidt af. På det tidspunkt havde jeg også fået smag for bagte kartofler, og det var derfor ofte min aftensmad- altså en bagt kartoffel, for jeg kunne ikke spise særlig meget ad gangen uden at føle mig som en tønde og få kvalme. Sjovt nok har jeg på intet tidspunkt kunnet få en burger ned. En bid og så var kvalmen der bare. Helt i starten kunne jeg spise en bid pizza og lidt pommes fritter, men det fik jeg også hurtigt kvalme af, så det blev også strøget fra menuen. Det er nu meget rart at vide, at man rent faktisk kan overleve næsten kun på appelsiner og bagte kartofler (og vitamintilskud) ?

Som sagt smager alkohol bare ikke godt pt, og det er måske også noget med, at jeg ved, at det er skidt for den lille. Til jul kunne jeg godt tage mig en halv nisseøl, hvor der stort set ikke er alkohol ikke, men rødvin smager bare anderledes (og meget af alkohol), så det holder jeg mig fra. Tidligere drak vi ofte rødvin, men nu hvor jeg ikke drikker det, drikker Frank det stort set heller ikke. Så tager han måske en sjælden gang en øl i stedet. Det var nok sådan en hyggeting, vi havde sammen, og det er jo bare ikke det samme, når man sidder og drikker alene.

Hårfarvning er ikke velset, når man er gravid. Det er i hvertfald, hvad der står overalt på nettet. Jeg valgte dog under alle omstændigheder alligevel at få striber i andet trimester. Jeg lignede noget, der var løgn, og så valgte jeg at lytte til mig selv og mit behov. Nu har jeg fået mørkere striber end normalt, så det kan holde til langt efter, at Nips er født. Det er i hvertfald planen. Min frisør sagde også, at det ikke er nær så farligt at få striber som at få bundfarve, da striberne ikke rammer bunden nær så meget, som bundfarve gør. Det valgte jeg at tro på.

Motion er endnu en af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Den har jeg et ret Cascad forhold til. I første trimester kunne jeg ikke andet end sove og have det skidt, så der blev ikke dyrket noget som helst motion. Nu cykler jeg til og fra stationen, og jeg tager trapperne på arbejde. Jeg håber, at jeg snart kan tage mig sammen til at gå nogle aftenture, for jeg ved, at det kun vil være en fordel ved fødslen at være i bare lidt god form. Det er bare det med at tage sig sammen. Det kan være svært, når man fx har hård mave, er træt og bare vil ligge på sofaen og slappe af.

At styre udenom produkter med kemi er jeg forholdsvis god til. Jeg vil helst kun bruge produkter uden parabener, og pt går jeg også ret meget uden om parfume. Jeg har simpelthen ikke lyst til at bruge det. Jeg bruger faktisk heller ikke meget makeup. Huden har det meget bedre uden- også selv om jeg rent faktisk har naturlig makeup.

Som gravid må man finde sin egen vej igennem mylderet af anbefalingerne og råd. Lad ikke andre bestemme, hvad du skal gøre. Tænk dig om, og følg dine egne instinkter. Det har jeg valgt at gøre, og det har faktisk været en lettelse, for jeg har jo alligevel ikke rigtig kunne bestemme. Det har Nips og min krop gjort for mig.