Det er nu en del tid siden, jeg sidst skrev herinde, og det er der god grund til. Jeg er nemlig blevet gravid! Ikke at det i sig selv burde sætte en stopper for skriveriet, men jeg har indtil videre ikke været så heldig i min graviditet, og det har gjort, at jeg ikke har haft energi eller lyst til at skrive herinde.

Jeg blev gravid på bryllupsrejsen (thumbs up til Frank for at gøre sit arbejde effektivt;-)). Allerede efter bryllupsrejsen var jeg meget træt og sad og hang både hjemme og på arbejde. På det tidspunkt vidste jeg endnu ikke, at jeg var gravid. Da menstruationen udeblev, tog jeg en hjemmetest, som viste sig at være positiv. To dage senere tog jeg endnu en test for at være helt sikker. Den var også positiv. På det tidspunkt var jeg i 5. uge, og det var kort derefter, at de værste graviditetsgener satte ind.

Mange gravide får kvalme i første trimester. Jeg havde håbet på at blive skånet, men jeg  havde kvalme hele døgnet og havde også voldsom madlede. Når du ikke får særlig meget at spise, er det svært at holde energiniveauet oppe, og da jeg i forvejen var megatræt, hjalp det jo ikke synderligt, at jeg ikke rigtig kunne spise. Jeg måtte ofte tvinge mig selv til at spise en kiks for ikke at få det endnu værre. Forstoppelse gjorde heller ikke kvalmen bedre.

Mine sanser er også blevet anderledes under graviditeten. Lyde er blevet højere, og lugte opfatter jeg også som voldsommere. Støj på arbejdet er for mig blevet meget værre her under graviditet, og da jeg samtidig var uden energi, havde kvalme og ikke kunne gøre mit arbejde, så godt som jeg plejer, følte jeg hurtigt et psykisk pres. Jeg kunne simpelthen ikke rumme det hele. Jeg måtte tage et par sygedage, og efter flere runder hos lægerne for at få en attes så arbejde kunne få refusion for mit fravær, begyndte jeg bare at tude- altså rigtig tude. Jeg fortalte lægen om, hvor skidt jeg fik det, når jeg var på arbejde, og også inden jeg skulle afsted på arbejde. Rysten, voldsommere kvalme og tudeture. Lægen gav mig en sygemelding på 4 uger, så jeg kunne få fred og ro. Det var både en lettelse og lidt hårdt, at jeg skulle være væk fra arbejde. Nogle af mine søde kolleger sendte mig en buket under sygemeldingen. Det var rart at vide, at de savnede mig, ligesom jeg savnede dem. Under sygemeldingen satte jeg tempoet helt ned. Jeg lavede ikke særlig meget, men prøvede at mærke, hvad der skete med mig. Jeg sov også ofte til middag. Det hjalp virkelig at kunne sove kvalmen væk, når den var værst. Da sygemeldingen næsten var slut,  lavede jeg med min chef en aftale (mulighedserklæring) om, at jeg indtil d. 11. januar kun skal arbejde 9-13. Det vil sige, at jeg har mulighed for langsomt at vænne mig til de ændringer, jeg oplever. Her tænker jeg særligt på det psykiske. Jeg er ret perfektionistisk på arbejde, og det er bare en umulighed under en graviditet. Det prøver jeg så småt at acceptere.

Nu er jeg i 15. uge, helt præcist 14+0. Kvalmen er blevet lidt bedre, og jeg er ikke helt så træt som for bare 14 dage siden. Desværre er jeg stadig lidt forstoppet, og madleden er ikke blevet synderligt bedre. Jeg har dog fundet nogle madvarer, som jeg kan spise, og hvis jeg spiser noget et par gange i timen, slipper jeg for den værste kvalme. Der ryger en del appelsiner, klementiner og kartofler ned i øjeblikket – og mælk. Det kan jeg (og Nips i maven) godt lide. På et senere tidspunkt skal jeg nok fortælle mere om ændrede spisevaner osv.

Vi har i øvrigt været til nakkefoldsscanning for nylig. Tallene var gode, og alt så fint ud med Nips, som lignede en rigtig lille baby. Om Nips er en dreng eller pige, ved vi endnu ikke. Vi glæder os dog til at finde ud af det i det nye år.

Gravid i 15. uge