I dag har jeg bundet min allerførste buket. Det gik faktisk ret godt, så nu har vi besluttet, at jeg laver min egen brudebuket. Blomsterne vælger Frank, når vi dagen før brylluppet tager på Grønttorvet. Sidst vi var der, var der masser af afskårne blomster at vælge mellem. Pt tænker vi i retning af pæoner, roser og lidt grønt til brudebuketten. Intet mega fancy, men en enkel og smuk buket. Den skal passe til os og særligt til min brudekjole.

Buketten, jeg lavede i dag, var lavet af nogle tilfældige buketter, vi købte i Rødovre Centrum. Jeg skulle bare prøve at se, om jeg overhovedet kunne finde ud af at binde en buket. Hvis ikke jeg kunne, skulle vi jo kunne nå at bestille en buket et sted. Det behøver vi dog ikke, for jeg fandt teknikken sådan rimelig hurtigt. Det handler bare om at finde de rette blomster i de rette farver – og så lige at have noget blomstertape, fint satinbånd og evt. lidt flydende lim eller en lille nål.

Hjemmebundet buket