Vejret med lidt blandet sol og tegn behager tomatplanterne. Det ser i hvert fald sådan ud, for der dukker hele tiden nye tomater frem på de mange planter. Heartbreaker har du allerede set billeder af, og der er allerede rigtig mange tomater på vej. Nedenfor kan du se de øvrige tomatplanter, som de pt ser ud.

Økologisk Original Brandywine (bøftomat) er der kun kommet én af indtil videre, men den blomstrer livligt, så der kommer nok snart flere.

image

Økologisk San Marzano 2 vokser godt. Tomaterne ser ud til at blive meget større, end jeg havde regnet med, at de ville blive. Jeg har jo selvfølgelig også kun sammenlignet med dem, som man kan købe i butikkerne, og de er små i forhold til mine.

image

Supersweet 100 F1 er en cherrytomat. Der er mange af dem allerede, og de vokser fint både på de store tomatplanter og på de planter, som er lidt mindre. De mindre planter er genbrug på den måde, at nogle planter var for ranglede og uden meget rodnet, så jeg klippede toppene af og plantede dem på ny. De bliver som sagt knapt så store som de øvrige planter, men de ser stadig ud til at give et afkast.

image

image

Til sidst er der gengangeren fra sidste år, nemlig Harzfeuer, som er en almindelig spisetomat. Den valgte jeg igen at have for at være sikker på at få nogle tomater. Den smager ganske udemærket og giver godt.

image