Mine peberfrugter og chilier er blevet sat udenfor døren. Altså for at blive afhærdet, så de kan komme ud i haven. De har pt stået udenfor vores hoveddør i læ og delvis skygge i fire dage, og de ser ud til at klare det ok. Én af dem måtte jeg dog stille direkte ud i solen, da der ikke var plads til den på læ-stedet ved døren. Det var den ikke helt tilfreds med, for den blev solbrændt første dag! Forhåbentlig kommer den sig over chokket. De kan jo trods alt klare meget de planter.

Stort set alle planter ser ud som om, de kommer til at give godt, og vi er meget spændte. Bare det at følge med i deres vækst er interessant. Og lad mig sige det sådan: De bliver virkelig nurset, for jeg tror på, at det virker og giver bedre og større høst. Jeg glæder mig til peberfrugt og chili af egen avl.

Peberfrugt-forside